En af dansk arkitekturs nestorer, Steen Eiler Rasmussen, sagde engang: "De bedste bygninger er blevet til ved, at en kunstner, en arkitekt, har ladet sig inspirere af noget i opgaven, der skal give bygningen et særpræg. Den er skabt over en stemning, og den giver stemningen videre til andre". Det samme kan man sige om gode artikler. Jeg udnytter som arkitekt mange af de værktøjer, jeg lærte som journalist: evnen til at lytte og viljen til at blive ved med at spørge, til jeg forstår; en tradition for omhyggelig research og forståelse af muligheder og udfordringer for at levere et relevant produkt; modet til at fraskære alt det unødvendige; og en fornemmelse for at bevare nok variation og nuancer til, at resultatet bliver unikt og ved med at overraske. Alt det og meget andet skriver jeg også om, herunder i Weekendavisen - se min blog

Opgaven var oprindeligt en tilbygning, der siden voksede til en nedrivning af det eksisterende og et helt nyt hus. Men et vigtigt udgangspunkt overlevede: Et skønt æbletræ, der fylder vinduespartiet i gavlen og om sommeren fungerer som solskærm. Denne centrale akse af lys og udsyn løber gennem både stueetage og første sal, hvor et indskudt dæk med ovenlys over køkkenet er blevet en klar favorit for både legende børn og tv-kiggende voksne. En skulpturel trappe fører op til en særlig sammenhæng melle hus, have og himlen over det hele

Ejerne af denne murermestervilla med en grundplan på blot 80 m2 havde en klar fornemmelse af, at det støvede loft over deres tagetage gemte på nye muligheder. De havde ret. Ved at fjerne en del af etageadskillelsen blev der plads til både 2 hemse med ovenlys og en åbning til kip, hvilket skabte en helt anderledes luftighed. Trappen er smedet til stedet ud fra den samme filosofi om, at luftighed skal fremhæves med færrest mulige materialer.

Det oprindelige hus i tegl ligger i et område, der er kendt for en farverig blanding af beskedne murermestervillaer i halvanden etage, omgivet af store græsplæner og gamle træer. Desværre er området under hastig forvandling, da villaerne rives ned og erstattes af etplans typehuse i en grå monotoni. Ejerne af dette hus besluttede at gå en anden vej og bad om en tilbygning, der respekterede det gamle hus. Tvillingen i træ underordner sig med sin mindre størrelse og begrænsede detaljering det oprindelige. Mod haven er der skabt maksimal åbenhed og sammenhæng med en foldedør, der åbner sig mod en overdækket terrasse - og indvendigt er der leget videre med ideerne om transparens med en delvist frithængende bro mellem det gamle og nye, der tillader kig mellem de to etager. Den overdækkede altan er en populær soveplads om sommeren.

Villalejlighed med langsider mod øst og vest havde et stort uudnyttet potentiale, fordi en lang central gang og skillevægge blokerede for det ellers oplagte lys på tværs. Med begrænset loftshøjde havde det nye centrale køkken/alrum desuden brug for en ekstra dimension for at få fornuftige proportioner. Løsningen blev en stor lysskakt, hvor de originale loftsbjælker står som en skulpturel kontrast til den eller stærke og skarptskårne symmetri i rummet.

Opgaven lød på en tilbygning med et alrum og et ekstra værelse med stort lysindfald. Inspiration fra mansardtagets kurver og ønsket om en lav facade mod vejen førte til de buede former. Lyset strømmer ind under taget - om morgen gennem sprækken mellem de to bygningskroppe, senere på dagen gennem det store gavlvindue med foldedøren. Beklædningen er bæredygtigt hårdttræ, taget er sedumurter i græs.

Den store 5-værelses lejlighed - hvoraf kun den ombyggede ende er vist - led under et klassisk problem for boliger fra omkring år 1900: Køkken og bad var ombygget og tilføjet uden nogen egentlig overordnet plan. Ved at bytte om på bad og dele af det oprindelige køkken og fjerne en bærende væg blev der plads til både et lyst køkken/alrum og et bad med et stort vinduesparti

Opgaven lød på en tilbygning med et spiseareal til det oprindelige køkkenområde. En seks-fags foldedør mod haven og lyssprækker i sammenføjningen mellem villa og tilbygning sikrer maksimalt lysindfald til både det nye og eksisterende. Den nødvendige bjælke over åbningen i den oprindelige ydervæg og åbningen til kip i tilbygningens tag (med fald i to retninger) bidrager alt samme til det levende spil mellem lys og skygge

Den centrale stue i den rummelige lejlighed led under pladsmangel, manglende lys og sammenhæng med køkkenet. Ved at inddrage det eksisterende badeværelse fik vi skabt et stort centralt køkken/alrum - og lyset kommer gennem glasdøre med de tyndest mulige stålrammer, der enten kan åbnes som enkeltdøre eller helt slåes væk, hvis man får lyst at bruge det samlede areal som ét stort rum. Som bonus lykkedes det at få både et ekstra børneværelse og et nyt rummeligt bad med naturligt lys gennem glas under loftet - alt placeret, hvor det oprindelige køkken lå.

Ejeren af denne hjørnelejlighed i stuen havde studeret andre diagonale snit her på siden og var glad for tanken om at trække lys ind det mørke køkken gennem en bred passage. Et par skitser senere stod vi med en seks meter lang bordplade, der som en flod af rustfrit stål og blå linoleum bugter sig fra entreen og dybt ind i køkkenet. Gulvplankernes mosaik fortæller historien om den oprindelige indretning.

Udgangspunktet var en murermestervilla, en familie med tre aktive sønner og et ønske om en tilbygning, der i et glidende løb kunne binde den høje stue sammen med haven. Løsningen blev tre niveauer: øverst et køkken/alrum, i midten en stue og nederst en havestue - de to sidste adskilt af en rammeløs glasvæg, der definerer rummene uden at blokere for de lange kik. Forældrene regerer i den toetages kasse ved siden af - øverst en hems, forneden et kontor

Da ejerne af denne hjørnelejlighed første gang viste mig rundt, pegede de på to ting: Den smukke udsigt med et stort lysindfald gennem vinduet i hjørnet - og det køkken mod baggården, som de kaldte "the dark side". Ved at lægge et diagonalt snit tværs gennem lejligheden har det nye, centrale køkken/alrum fået gavn af både lys og udsigt - samt direkte adgang til alle tre soveværelser. Frem for at skjule lejlighedens historie valgte vi bevidst at lege med de vinklede møder mellem gulvbrædderne i de oprindelige rum og med mødet mellem en indkapslet bjælke over en fjernet skillevæg og resten af loftet. 

Lejligheden ved søerne i København led under en svunden tids planløsning, hvor køkkenet var gemt langt væk fra den formidable udsigt. At skabe et moderne køkken/alrum var teknisk udfordrende, da der stod en bærende skillevæg med bindingsværk i vejen. Løsningen blev at integrere stolperne i køkkendesignet. En anden skillevæg med indbygget bindingsværk fik en pejs med gennemsyn i tråd med de overordnede ideer om transparens og sammenhæng. Gulvplanker uden synlige samlinger bidrager til at minimere mængden af visuel støj.

Opgaven var en tilbygning til et eksisterende træhus med en række formål: Et ekstra soveværelse, et nyt bryggers, et nyt indgangsparti - og dertil forbedrede lysforhold i eksisterende værelser. Løsningen var en sprække af glas - for oven gennemskåret af en bro til soveværelset, forneden forsynet med en skydedør i midten, så det lyse fordelingsrum både kan være en del af indgangspartiet og lukkes af som en del af et kombineret gæste- og arbejdsværelse. Den udvendige beklædning er zink og træ, der med tiden vil gråne.

Opgaven lød på en tilbygning til en eksisterende tilbygning til en ældre villa - med et ønske om langt mere lys og luft end i de relativt lavloftede eksisterende bygningsdele. Løsningen var en lillebror, der udefra underordner sig de ældre og større søskende og er presset ned i et skrånende terræn - men indvendigt afslører både opadstræbende ambitioner og en leg med niveauskiftet i kikket opefter mod den eksisterende tilbygning. Et hævet dæk og en bred foldedør hjælper til med at ophæve grænserne mellem inde og ude.

I 2017 og 2018 designede jeg tre lejligheder i samme opgang. Ejerne af den første laver rigtig meget mad og havde i årevis været irriteret over to ting: At det lille køkken var uden forbindelse med resten af lejligheden - og at det overdådige lys og udsigten fra 4. sal aldrig nåede det rum, hvor de tilbringer mest tid. Løsningen var at bryde gennem hjørnet, hvilket skabte både en fysisk forbindelse og en overrumplende visuel oplevelse. Ved at bevare stukken og det patinerede gulv i stuen forstærkes fornemmelsen af, at der er skåret et hul ind til en anden virkelighed - og samtidig fornemmer man stadig lejlighedens oprindelige historie trods det markante indgreb. Ud over køkkenet fik lejligheden også et nyt badeværelse.

Ejeren af den anden af tre ens lejligheder var også interesseret i det diagonale lys, men ville gerne have køkkenet ind i lejlighedens centrale rum. Det rå udtryk med den blotlagte murstensvæg blev videreført i en ståldør til soveværelset i hjørnet, som tillader lyset at slippe igennem. Store glaspartier mellem soveværelse og bad understreger fornemmelsen af gennemsigtighed og lys

Ejerne af den tredje af tre ens lejligheder var en børnefamilie, der delte ønsket om at flytte køkkenet fra dets oprindelige placering mod en mørk baggård og i stedet skabe et centralt samlingspunkt i lyset mod gaden. Samtidig var der behov for et ekstra børneværelse. Der blev plads til det hele ved reducere gangarealerne til blot entreen.

Før et hurtigtvoksende IT-firma overtog 320 åbne kvadratmeter i det indre København, var lokalets fulde højde skjult under nedbyggede lofter. Vi fjernede alt og lod betonbjælker og ventilation spille sammen med vægge af stål, glas og linoleum. Firmaet sælger udelukkende sine produkter gennem web-præsentationer - så sælgerne fik et studie med forhøjet gulv midt i det hele. Over webcam kan køberne fra hele kloden derfor opleve ikke bare sælgerne, men også resten af et kontor, hvorfra der signaleres åbenhed - og højt til loftet.

I denne velvoksne lejlighed var den første plan at lave et nyt køkken og bad i det eksisterende område bagude. Men lejlighedens generelt generøse pladsforhold gjorde det naturligt at satse på et større køkken/alrum, hvilket krævede en flytning af badeværelset. Det optager nu en fjerdedel af det største soveværelse, hvor tilføjelsen er blødt op med glasfelter mod loftet. Glasset gør den oprindelige stuk synlig som et gennemgående bånd og får badeværelset til at virke som et stort skab snarere end et tilføjet rum

Ofte er det enkle og funktionelle også det smukkeste. Efter at have revet væggen ned mellem det oprindelige køkken og en tilstødende gang reducerede vi det nye køkken/alrum til to stænger - en våd med stål og vask, en tør med egetræ og komfur, sidstnævnte bygget omkring en skorsten, der stod råt tilbage som det eneste minde om de oprindelige rum. Dertil føjede vi skabs- og lågefronter af linoleum og et nyt gulv i fyrretræ.

Udfordringen i denne lejlighed var at få plads til både et badeværelse og et spisekøkken i et relativt snævert hjørne med lutter skæve vinkler og uortodokse planløsninger. Opgaven er løst med et meget kompakt, men fuldt funktionelt bad, hvor et terrazzogulv binder de skæve vinkler sammen til et roligt hele på en måde, der ikke var lykkedes med fliser med fuger. I køkkenet er de skæve vinkler udlignet med asymmetriske bordplader, der lader øjet hvile på gennemførte linjer. Kun gulvene afslører lejlighedens oprindelige historie

Ejeren af denne lejlighed bad om at få lagt køkken sammen med naboværelset til et alrum - og et eksisterende toilet sammen med brusebadet til et lille badeværelse. Men ved at inddrage gangen og vende lejlighedens hovedakse 90 grader blev der plads til et stort bad (med de eksisterende nicher genbrugt til brusebad og toilet) og et større alrum - samt lys tværs gennem lejligheden.

Lejlighed på Strandvejen var opført i en tid, hvor det forekom naturligt at gemme køkkenet ude bag badeværelset. Nutidens ejere drømmer om at kunne tale med deres gæster, når de laver mad. Løsningen var at bytte om på køkken og bad og fjerne en skillevæg. Materialerne - mahogni, linoleum, parket og fliser med betonfinish - er valgt, så de reflekterer både ejendommens alder og en ny tids æstetik.

I en totalrenovering af et byggeforeningshus i Humleby ved Carlsberg var opgaven at kombinere respekten for de historiske rammer med mere lys og tidens skarpe detaljer. Rygraden i husets oprindelige indre er en fint detaljeret trappe og en gentaget opdeling på alle tre etager med fire små rektangler, der undervejs indeholder alt fra køkken til stuer, værelser og bad. Denne struktur skulle både respekteres og opbrydes for at sikre større og sammenhængende rum og lys. Løsningen på disse delvist modsatrettede hensyn opleves mest markant i stueetagen, hvor vi fjernede de fleste vægge, men samtidig bevarede sporene af de oprindelige rum med markerede bjælker og søjler - og trak trappen ind som en skulptur i stuen. Samme filosofi er brugt i køkkenet, hvor vi lod nedgangen til kældertrappen stå markant i hjørnet som en integreret del af køkkenbordet frem for at forsøge at skjule den.

Ejerne af denne lejlighed havde to grundlæggende ønsker: En lysere og mere sammenhængende ramme for en familie på fire, der samtidig skulle respektere bygningens historie. Derfor bevarede vi detaljer som stuk i badeværelset og det patinerede trægulv - suppleret med materialer som terrazzo, linoleum og stål, sidstnævnte i en prægtig bordplade, der i ét stykke med indsvejset gasblus og vask binder et ellers kringlet hjørne sammen

Ejeren af denne lejlighed bad om en bedre sammenhæng mellem spisestue og køkken, hvilket krævede nedrivning af en bærende væg. Ved samtidig at rydde gangarealet for døråbninger og rester af skillevægge og etablere ét sammenhængende loft sikredes samtidig en visuelt mere direkte ankomst fra entreen til lejlighedens nye centrum omkring køkkenet

De nye ejere af en treværelses drømte om fire værelser - med et nyt alrum. Det blev løst ved at skære dele af et stort, men mørkt køkken. Én del blev brugt til at udvide et eksisterende kammer til brugbart værelse med interessant lysindfald i hjørnet - det tidligere spisekammer. En anden del af køkkenet blev sammen med gammelt toilet til et mindre, men meget skarpt og funktionelt badeværelse. Ved at fjerne væggen mellem køkken og værelse opstod både det ønskede alrum og lys i køkkenet gennem døren til altanen

Udfordringen var her at sikre et ekstra værelse og et bredere badeværelse, uden at ødelægge proportionerne i de tilstødende rum - henholdsvis stue og alrum. Det er løst ved at lade udvidelserne stå som indskudte boxe, der ikke har fuld loftshøjde, som det ses på billedet til venstre. Herved er de oprindelige stuklofter og symmetrien omkring vinduerne bevaret.

Udgangspunktet var et etplanshus med markante vinduespartier af teak, arvet fra facaden på et ombygget hotel i centrum af Cape Town. Potentialet var at skabe udsigt fra første sal mod de bjerge, der omkranser forstaden Hout Bay. Udfordringen bestod i at bevare og om muligt forbedre lysindfaldet i en stor stue, hvis ovenlysvindue ville forsvinde ved tilføjelsen af den ekstra etage. Det blev løst ved at lade trappen fungere som lysskakt og tilføje skylights foran et tilbagetrukket vinduesparti på første sal. Samtidig tilføjede etageadskillelsen (mørkt hårdttræ på et hvidmalet bjælkelag) ekstra atmosfære i stuen.

Ejerne af en grund ved Limfjorden bad om lys, en tæt sammenhæng mellem køkken og uderum og en hems. De tre aspekter resulterede i det forhøjede og fremskudte element i midten, der er husets samlingspunkt - til madlavning inde og ude, til spisning og til afslapning på hemsen over badeværelset med lys fra fire sider

Udgangspunktet var en traditionel københavnerlejlighed med en central, mørk gang. Ved at fjerne vægge til begge sider af gangen blev der lys tværs gennem lejligheden og stor dybde fra alle rum. Samtidig er al spildplads elimineret, hvorved tre værelser reelt er blevet til fire. Temaet med gennemstrømmende lys er repeteret på badeværelset, hvor glas under loftet sikrer dagslys og øget rumfornemmelse i et traditionelt mørkt rum

Tilføjelse af en ekstra etage til en etplansvilla i Cape Town, der oprindelig var opført i viktoriansk stil, men efterfølgende renoveret så mange gange, at hoveddøren i teak var det eneste originale på facaden. Grundplanen var - karakteristisk for perioden - bygget op omkring af en central gang fra front til baghave. Gangen er i ombygningen bibeholdt som et toetages snit tværs gennem bygningen, der sikrer stort lysindfald og et kig lige mod Taffelbjerget fra det øjeblik man træder ind i huset. I underetagen er stuer og en entre med trapperum skåret ind i som pladser langs denne indre gade. På første sal ligger en TV stue som en hylde med udsigt over gangrummet, mens en bro fører over til den mere private del af huset med sove- og badeværelser.
 

En gammel hovedtrappe af beton var gennemtæret og moden til udskiftning - og samtidig drømte ejerne om en hævet terrasse ud for stuen på deres bungalow. Udfordringen var et markant træ på grunden. Ved at placere den ny trappe på skrå blev projektet ikke blot mere dynamisk - der blev også både plads til træet og skabt en naturlig ganglinje i forlængelse af havegangen fra vejen.

Udgangspunktet var en nedslidt treværelses, der i forbindelse med et planlagt altanbyggeri havde oplagte muligheder for at skabe et alrum af det eksisterende køkken og soveværelse. Et gammelt toilet/pulterrum på bagtrappen blev lagt til for at skabe mere plads i køkkenet - og i tilgift fik rummet ekstra dybe og lysindfald. Temaet med gennemstrømmende lys er yderligere understreget ved en sammenknytning af de to stuer hen over gangen - og med indstrømmende dagslys i badeværelset gennem en høj rude til køkkenet

Murermestervillaen var født med en detaljerig trappe, der desværre endte på et meget lille repos og var visuelt presset fra siden af en væg på første sal. Ved at fjerne væggen og mere end fordoble det eksisterende repos opstod et lyst trapperum med adgang til et nyt badeværelse og i alt tre værelser - et ekstra skabt ved at dele et eksisterende soveværelse i to. Trapperummet er samtidig en dobbelthøj entre, der har skabt en lys og rummelig ankomst til villaen.

Opgaven lød på en række store feriehuse i en eksisterende vinmark, der i størst mulig omfang skulle bevares. Husene er designet i moduler svarende til afstanden mellem rækkerne af vinstokke. Det sikrer lange kik med fuldt perspektiv ned mellem vinstokkene gennem vinduer fra gulv til loft i samtlige rum. Midt i huset ligger en mindre, forsænket vinkælder med glas mod alle centrale rum. Sådan begynder husets historie om vin fra man træder ind i entreen og kigger tværs gennem huset, hen over vinkælderen og ud på marken i baggrunden. Projektet er pt stillet i bero.

For at skabe et spisekøkken i en middelstor treværelses blev samtlige lette skillevægge mod gården fjernet, og bad og køkken byttede plads. Derved skabtes tre regulære rum, designet i forhold til deres funktion og møblering. Indbyggede skabe og hylder i alle nye skillevægge er med til at sikre, at pladsen er udnyttet maksimalt - og at selv det reducerede værelse fortsat opfattes som rummeligt

Opgaven var at lave et nyt gelænder og overdækning til en eksisterende trappe, der skulle beskytte mod regnen, men samtidig virke så visuelt let som muligt. De buede former opstod i forsøget på at skabe et organisk modspil til den meget stringente facade

En voldsomt ramponeret trappeopgang blev renoveret med nye, ægte fyldningsdøre, oprydning i elinstallationerne og en farvesætning, der både respekterer traditionen og gør opstigningen i ejendommen lidt gladere

Lejligheden tilhører et par med voksne, fraflyttede børn, der valgte at sløjfe et værelse og et gæstetoilet for at skabe et stort køkken-alrum. Høje skabe ved køkkenets kant mod entreen og en ekstra skranke slører hjørnet med komfur og vask og sikrer, at man hverken når man ankommer eller sidder i dagligstuen har fornemmelsen af at sidde midt i opvasken

Køkkenet her var engang halvt så stort - med en skillevæg til et værelse midt mellem de to vinduer. Ved konsekvent at vælge de enkleste linjer og materialer - stål, eg, linoleum - opstod et rum så simpelt, at lyset fik hovedrollen

Studioprojekt fra University of Cape Town, hvor opgaven - som introduktion til arkitektskolens værksted - lød på at lave et stykke legetøj. Vandrefuglen låner fra både den skandinaviske tradition for træfigurer og mekanisk afrikansk legetøj af stålwire

Studioopgave ved University of Cape Town. En moske med ekstra bygninger til boliger og kontorer. Komplekset ligger på en mindre grund i et tæt befolket byområde med et stærkt markeret kvadratisk gadenet. Mens det var ønskeligt at føre linjerne herfra helt ind på pladsen omkring moskeen, skulle selve bederummet drejes 22 grader for at vende mod Mekka. Det er løst ved at lægge rummet som et tvistet kvadrat inden i et lidt større kvadrat af søjler, begge dele på kanten et reflekterende bassin. Overdækkede gange fører fra gaden og sidebygningerne ind til bederummet og rummer faciliteter til fodvask og opbevaring af sko. Udbredt brug af glas og søjlegange bidrager til at skabe lethed og transparens på en grund, der er lille i forhold til projektets pladskrav.

Studioopgave ved University of Cape Town. Et gæstehus i en landsby i bjergene, hvor arkitekturen på terrasser langs en flod er domineret af små huse med talrige knopskydninger. I møderne mellem bygningerne er opstået stærkt varierede udendørs rum, der spænder fra det private til det offentlige og giver god beskyttelse mod de kraftige vinde i området. Det princip er videreført i forskellig skala i det foreslåede projekt, rækkende fra større fælleshuse til mindre bygninger med værelser, private tagterrasser og små kroge.

Studioopgave ved University of Cape Town. Et kulturcenter på en plads, der markerer overgangen mellem centrums formelle, kvadratiske gadenet og byens mere vildtvoksende kant, der under apartheid var scene for tvangsforflytninger af ikke-hvide og nedrivning af deres boligområde. En stor central glasbox bevarer transparensen i dette skel og rummer fleksible rum til arrangementer og en cafe, alle med udsigt mod Taffelbjerget. Indskudte mørkere boxe under det fælles, kurvede tag huser auditorier, biograf, møderum og kontorer. Udenfor er markante niveauforskelle på pladsen håndteret med et hævet gademarked, der også tillader udsigt mod byen over tagene på parkerede biler.
 

Bachelor-projekt ved University of Cape Town. Et mødested for nordisk og sydafrikansk kultur- og erhvervsliv, der er nabo til kulturhuset Lambs Lane og orienterer sig mod det samme hævede marked på en plads i østkanten af Cape Towns centrum. Facaden er ved indgangen åbnet med et dybt snit for at signalere imødekommenhed - et bevidst alternativ til den meget lukkede arkitektur, der prægede apartheidårene og siden er videreført som et ofte nyttesløst værn mod kriminalitet. Over denne åbning forbindes de to halvdele af bygningen med en gangbro af glas, der indvendigt rummer et kaffested og på toppen har en gårdhave - to attraktive steder til de tilfældige, men potentielt givtige møder, som er en husets vigtigste funktioner. Resten af facaden er domineret af en skandinavisk løsning på et sydafrikansk problem: Solafskærming i træ, hvis detaljering låner fra de skandinaviske møbler, der sælges i en designforretning i stueetagen. I den mere lukkede del af huset ligger en cafe og et auditorium med udsigt mod Taffelbjerget.

Studioprojekt fra University of Cape Town. Opgaven lød på transportable samtalesteder (kuber på 2,5 meter på hver led) til The Centre for Reconciliation and Social Justice ved University of the Free State, der forsøger at bekæmpe racisme og fremme langsigtet forsoning efter apartheidårene. Den slags samtaler er ofte svære og akavede. Deltagerne hjælpes derfor på vej med en række ladede stikord, trykt på store terninger, der undervejs kan bruges til at bygge videre på den bevidst rå og ufærdige kasse.